Sprogrejser af høj kvalitet i Bristol

Bristol er den anden største by i Sydengland og ligger ca. 1½ times kørsel vest for London. Det er en spændende universitetsby, som ud over et livligt bymiljø med de mange studerende også har meget kulturelt at byde på. 

Bristol er bl.a. kendt for sit unge musiktilbud og de mange koncerter. De gamle bygninger på havnen er i dag indrettet som diskoteker, barer og biografer, og i weekenden er stedet en magnet for byens mange unge.

I Bristol finder du et varieret tilbud af oplevelser, alt lige fra teater, biograf, gode shoppingsmuligheder og museer til grønne parker og zoologisk have. Du må absolut besøge den imponerende Suspension Bridge i forstaden Clifton. Broen er blevet byens vartegn, og udsigten derfra er fantastisk!

Find flere informationer om Bristol i den røde menu til højre.

En gratis udflugt til vore kursister i løbet af deres ophold!

Skolen 

Sprogskolen ligger i to dejlige gamle bygninger i det skønne område nær Clifton Universitet. Begge bygninger har ens faciliteter med i alt 17 undervisningslokaler, opholdsrum, 2 lokaler til selvstudie, fri Wi-Fi og ved hver bygning ligger en dejlig have. Tæt på skolen ligger caféer og butikker, hvor du f.eks. kan hente din frokost. Hvert frikvarter kommer en mand fra en lokal sandwich butik og sælger forfriskninger til dem der ønsker det.

Du kan bo hos en værtsfamilie på eneværelse og med morgen- og aftensmad. Derudover kan du bo på eneværelse på kollegie uden forplejning. Hotel og Bed & breakfast er også en mulighed.

Fritiden 

Sprogskolen tilbyder et ugentligt fritidsprogram, hvor nogle af aktiviteterne vil være mod egenbetaling. Aktiviteterne inkluderer bl.a. sport, filmaftener, og bådtur. Derudover arrangeres udflugter, hvor du f.eks. kan komme til London, Stonehenge og Bath.

Transport  

Mod egenbetaling kan du blive afhentet i lufthavnen ved din ankomst til England. Der er også mulighed for på egen hånd at rejse til din indkvartering.





DET SIGER KURSISTERNE:

Jeg synes skolen var god. Kunne godt lide den opdelte undervisning, det gjorde vi fik meget mere intensiv undervisning der passede til vores niveau. Vores lærer, John, formåede at undervise på en lærerig måde med en masse sjove inputs

Helene Nhan Hermind , 17 år
Dublin , 6 dage.


Ballum IT 2011