Tag på sprogkursus i vinbyen Kelowna

Kelowna ligger i den østlige del af Okanagan Vally i delstaten British Columbia. Det er en af de mest solrige regioner i Canada, og derfor også en turistdestination for både canadiske og internationale turister. Oplevelser i Kelownas byliv er mange lige fra shopping, restauranter, pubber, kulturelle oplevelser til markeder med lokale produkter.

Kelowana er verdenskendt for det azurblå vand i søerne, golfbaner, vingårde og frugtplantager.  Tæt ved byen er der om vinteren flere muligheder for skisport i bjergområderne Big White, Apex Crystal og Silver Star. Det øvrige af året er mange på vandreture i de samme bjerge, klatre aktiviteter, ture på mountain bike og mange flere aktiviteter i det fri.

Frugtplantagerne er skønne i foråret med blomstrende kirsebær-, abrikos-, fersken-, blomme- og æbletræer. I juli begynder frugthøsten, hvor der er mulighed for at købe frugt hos de lokale eller man kan selv tage ud i de store plantager og plukke selv. I efteråret afholdes den årlige vin festival, som er blandt top 100 arrangementer i Nordamerika.

Find flere informationer om Kelowna i den røde menu til højre.

Skolen 

Skolen ligger oven på et shoppingcenter midt i byen, hvilket betyder at butikker, caféer, restauranter osv. Er lige rundt om hjørnet. Af faciliteter byder skolen bl.a. på 13 undervisningslokaler, opholdsrum, stillestudie område, bibliotek og gratis Wi-Fi.

Indkvarteringen 

Vi anbefaler at du, for at få mest muligt ud af dit ophold, bor hos en lokal værtsfamilie hvor du har eneværelse og helpension inkluderet. Du kan også bo i lejlighed, på hotel, motel eller vandrehjem, uden måltider inkluderet. 

I fritiden arrangerer skolen forskellige aktiviteter og udflugter du kan deltage i. Nogle er mod egenbetaling. Aktiviteterne kan bestå af f.eks. vandreture, museumsbesøg, musikaftener, golf, ridning og meget andet. Udflugter kan gå til Seattle, historisk togtur med damptog, skiresorts og mange andre steder. Derudover kan du sagtens selv arrangere at tage ud og se forskellige ting i byen.

Transport 

Du kan ved ankomst og afrejse af skolen blive hentet i og bragt til lufthavnen, mod egenbetaling. Du kan også på egen hånd tage en taxa fra eller til lufthavnen.





Ballum IT 2011