Sprogrejser til autentiske Sidmouth

Kystbyen Sidmouth ligger i området Devon i det sydvestlige England, som har Englands mildeste klima. Området, der er på listen over Verdens Kulturarv, ligger omgivet af grønne bakkedale og med majestætiske røde klipper langs kysten som kaldes Jurassic Coast.

I de hyggelige gader møder du det traditionelle England med de røde postkasser og telefonbokse og hyggelige caféer, hvor du kan slappe af. Rene strande, smukke haver, butikker, restauranter, sportsaktiviteter og andre aktiviteter samt events, der er hele tiden noget, du kan foretage dig i Sidmouth og omegn.

Uanset årstid er Sidmouth et besøg værd. Selv i vintermånederne er opholdet balsam for sjælen, og der er masser af oplevelser for alle aldre. 

Find flere informationer om Sidmouth i den røde menu til højre.


Skolen 

Sprogskolen ligger centralt i Sidmouth. De voksne undervises i hovedbygningen May Cottage, som har opholdsstue med TV og automat med varme drikke, samt et computerrum og en gårdhave. På samme område ligger Victoria House, hvor de unge voksne undervises. På New School og Old Exchange undervises teenagere, hvor der er aktiviteter som f.eks. bordtennis, wii og TV/dvd og musik. Junior/Tween bliver undervist på Haydons Hall. Alle aktiviteter afholdes på Sidmouth Rugby Ground, som ligger ved siden af skolen. 

Indkvarteringen 

Junior: Værtsfamilie, dobbeltværelse,helpension. Teen: Værtsfamilie, dobbeltværelse, halvpension. Der er mulighed for at ønske eneværelse. Voksne: Værtsfamilie, eneværelse, halvpension. Lejlighed, Bed & Breakfast, hotel eller camping kan også vælges. 

Fritiden 

Hver uge arrangere sprogskolen aktiviteter og udflugter for de forskellige aldersgrupper. Voksne kan evt. selv planlægge aktiviteter såsom: Golf, tennis, fisketure, gå- og cykelture.og udflugter.

Transport 

Ved ankomst/afrejse om lørdagen er transport mellem Heathrow og indkvartering gratis fra kl. 12 og 17. Andre dage og tidspunkter mod Egenbetaling.





Ballum IT 2011